Helene Blum & Harald Haugaard Band / Releasekoncert ”Den store sommer”
28.09.2023
— 00:00
Sangeren og sangskriveren Helene Blum har sammen med violinisten og komponisten Harald Haugaard markeret sig som nogle af de fineste fortolkere og fornyere af den rige og levende danske kulturarv. Deres egne sange og kompositioner møder originale fortolkninger af gamle viser, folkemusik og ballader i et tidløst univers. Med den største integritet og fortrolighed forbinder de nærværende musikalske fortællinger med historien, rødderne og nutiden og skaber toner og klange, der på en og samme tid er genkendelige og dog sært fornyede.
Helene Blums glasklare og vidunderlige stemme er sammen med Harald Haugaards medrivende violinspil koncertens kerne. Cellisten Kirstine Elise Pedersen, guitaristen Mikkel Grue og slagtøjsspilleren Sune Rahbek fuldender deres musikalske univers med gennemmusikalsk spilleglæde, virtuositet og velklingende korstemmer. Blum & Haugaard Band er de et af de fremmeste navne på den nye nordiske folkemusikscene, og med talrige koncerter udlandet, er de samtidig travle ambassadører for dansk musik og kultur. Siden etableringen af bandet i 2008 har de gang på gang lagt publikum ned på festivaler, i koncerthuse, på spillesteder og i koncertkirker i Europa, Nordamerika og Japan som f.eks. Elbphilharmonien i Hamburg og det legendariske Wiener Konzerthaus.
Koncerten i Musikhuset markerer udgivelsen af Helene Blum og Harald Haugaards andet fælles album ”Den store sommer”. Læs mere her.
Program
”Den store sommer”
Medvirkende
Helene Blum: sang og violin
Harald Haugaard: violin
Kirstine Elise Pedersen: cello
Mikkel Grue: guitarer
Tapani Varis: kontrabas
Sune Rahbek: slagtøj
Køb billet