Astrid Engberg
07.07.2023
— 00:00
Her kan publikum opleve et af de mest interessante nyere navne på den danske livescene. Astrid Engberg definerer en del af vores musikalske fremtid. Den, der består af musik, skabt i dagligstuen eller i hjemmestudiet, udelukkende ved brug af computere og preindspillede musikalske forløb, naturligvis tilsat vokal. Astrid Engbergs inspirationer henter en del fra den tilbagelænede groove-new soul, der backer en inciterende og intim vokal indsats.
Hendes forfriskende indslag inden for nutidig musik har givet hende et stort og internationalt publikum med turnéer i Sverige, Italien og Frankrig og naturligvis i Danmark.
Astrid Engberg udgav i 2020 albummet TULPA på det danske label Creak.Inc, som fik anmeldernes ros for overrumplende styrke, teknisk og kunstnerisk overskud. I 2021 modtog hun Danish Music Awards Jazz for årets vokaludgivelse samt Musikprisen Steppeulven som årets producer.
Koncerten i Musikhuset København byder både på ny musik, samt nyfortolkninger af musikken fra hendes første udgivelse.
Medvirkende
Astrid Engberg: Vokal, SP-404 m.m.
Anders Bo Eriksen: Tuba, elektroniske trommer
Jonas Cook: Keys
Sven Dam Meinild: saxofon, bas klarinet, tværfløjte
Køb billet