Den Danske Strygekvartet: The Ale House Sessions // Series of Four #1 – udsolgt
05.03.2022
— 00:00
I København bor en af verdens førende barokviolinister. Han er norsk, og han hedder Bjarte Eike. Sammen med sit ensemble Baroksolisterne har han skabt et koncertkoncept, ”Ale House Sessions”, hvor koncertsalen nærmest omdannes til en engelsk pub i 1700-tallet. Dengang var genreskellene ikke så hårde, som de er i dag. Folkemusikken og den ’klassiske’ musik levede side om side, de fine hofmusikere jammede også på pubberne, og den engelske ale flød i en lind strøm.
Til koncerten den 5. marts kan man opleve netop det: toptunede internationale barokstjerner, som genskaber pubstemningen med musik, humor, improvisation, frihed og øl. Det bliver en særlig aften, den perfekte måde at åbne årets Series of Four.
Koncerten live-streams på Den Danske Strygekvartets facebook-side og YouTube-kanal.
”Series of Four’ er en ny koncertserie, og den arrangeres af Den Danske Strygekvartet. Fire årlige koncertaftener vil stå som lysende fakler i koncertsæsonen, og visionen er at skabe et rum, hvor det legende og afslappede lever side om side med den dybeste klassiske musik. To hovedelementer vil være en skarp musikalsk kuratering samt kvartettens specialbryggede øl fra Frederiksberg Bryghus. Læs mere på https://seriesoffour.org/.
STOR TAK for fondsstøtte til:
Det Obelske Familiefond
Beckett-Fonden
Knud Højgaards Fond
William Demant Fonden
Louis-Hansens Fond
Solistforeningen af 1921
Billetter kan købes fra 15. okt. kl. 12:00 på BILLETLUGEN.DK – Udsolgt
Køb billet