03.12.2023 — 00:00
Fløjtekvartet D-dur KV 285
I 1777 tilbragte Mozart flere måneder i Mannheim, hvor han gjorde bekendtskab med en amatørfløjtenist, der bestilte både koncerter og kvartetter til sit instrument. Midtersatsen i D-dur kvartetten er af Albert Einstein beskrevet som “måske den smukkeste akkompagnerede solo, der nogen sinde er skrevet for fløjte”.
Her spilles kvartetten af Sigrid Birkeland Djønne (fløjte), Anne Ngoc Søe (violin), Marie Louise Broholt Jensen (bratsch) og Mathias Beyer-Karlshøj (cello).
Keglebanetrio KV 498
Keglebanetrioen fra 1786 er skrevet til gode venner.Klaverstemmen til Mozarts 17-årige elev Franziska von Jacquin(her Rikke Sandberg), klarinetstemmen til yndlingsklarinettisten Anton Stadler (her August Finkas), mens bratschstemmen i første omgang var til Mozart selv (her Eva Katrine Dalsgaard).
Keglebanetrioen er ikke skrevet under et spil kegler! Det er et andet værk fra samme periode, der er skrevet ”untern Kegelscheiben”.
Symfonia concertante for strygesekstet KV 364
16 år efter Mozarts død kunne man i de wienske aviser læse at forlaget Stamperia Chimica tilbød et nyt værk, en Grand Sestetto for strygere. Det viste sig at være en version af Mozarts Sinfonia Concertante for violin og bratsch syet om til kammermusik, hvor alle de vidunderlige passager er fordelt på alle seks instrumenter.
Mozart værk er fra 1779, og solostemmerne er inspireret af de dygtige Mannheim–musikere. Dens smukke 2. sats er af nogle blevet opfattet som den mindesten, den sørgende søn satte over sin nyligt afdøde mor.
Sekstetten bliver spillet af Kirstine Futtrup og medlemmer af Lumbye- Akademiet.
Introduktion Mathias Hammer
Sponsoreret af:
William Demant Fonden
Augustinus Fonden
Lemvigh-Mullerfonden
Copenhagen Phil
Copenhagen Phil Venneforening
Orkesterforeningen
Solistforeningen af 1922
Dansk Musiker Forbund
Pris: 100 kr.
Medlem af Venneforeningen: 50 kr.
Unge under 25 år: Gratis adgang