Introduktion kl. 19:15 v. Sverre Larsen. Koncertstart 19.30.
Grænseløs er en festival om de fornyende musikalske strømninger i tiden op mod første verdenskrig og tiden efter, med udgangspunkt i Carl Nielsens og Béla Bartóks virke fra hver deres del af verden.
Et musikalsk tværsnit i en verden, hvor stærke politiske kræfter vedholdende insisterede på at gøre verden mere grænsefast, men hvor de kunstneriske strømninger lige så insisterende gav et billede af en verden der blev mere og mere grænseløs.
Koncert 5: Den klanglige mangfoldighed
Carl Nielsen og Béla Bartók mødte hinanden ved 2 lejligheder og har også ved disse lejligheder lært forskellige værker af hinanden at kende. Der findes kun sparsomme oplysninger om hvad de har ment om hinandens musik. Måske følte de først og fremmest hinanden på tænderne.
I hvert tilfælde følte de begge to instrumenternes klanglige muligheder på tænderne, da de begge igennem deres virke drog instrumenterne latente muligheder frem i lyset – og samtidigt direkte introducerede slagtøjet som en instrumental mulighed.
Program:
Mozart: Sonate for 2 klaverer
Brahms: Ungarske danse (uddrag)
– Pause –
Béla Bartók: Sonate for 2 klaverer og slagtøj Sz. 110, 1937
Medvirkende:
Kristoffer Hyldig – Klaver
Sverre Larsen – Klaver
David Hildebrandt – Slagtøj
Henrik Malmgreen – Slagtøj
///
Grænseløs festival strækker sig over fem koncerter d. 12. august, 14. august, 11. september, 2. oktober og 14. november. Der er mulighed for at købe partoutkort til alle fem koncerter for 350 kr.. Læs mere om festivalen grænseløs på www.carlnielsen.nu.
Festivalen er støttet af Statens kunstfond – william Demant fonden – augustinus Fonden – Knud Højgaards Fond – Carl Nielsen og Anne Marie Carl – Nielsens Legat.