15.03.2024 — 00:00
Kl. 16.15 og 17.15
Tomas og Julie – Det bli’r så vådt – så vådt
Glæd jer til, når Julie (klaver) og Tomas (sang) inviterer børnene på en rejse rundt i det våde element; vandet, hvad enten det er vådt, pjaskende, blødt eller bare gevaldigt sjovt. Her vil man også kunne møde alle de eventyrlige dyr, der lever på og i vandet.
Hvis du har et barn, som har lyst til at gå på opdagelse i vandets verden, så giv dit barn dets mentale gummistøvler på, hiv regnbukserne frem og kom med og lyt til vandets poesi, som den er fortalt i alverdens musik til denne koncert.
Sanger: Tomas Medici
Klaver: Julie Andkjær Olsen
Kl. 18.15 og 19.15
Julie og Julius – Koncert med vind, vejr og fuglefløjt
Julius (tværfløjte) og Julie (akkordeon) vil med vind, vejr og fuglefløjt som den røde tråd føre børnene igennem et fantastisk musikalsk univers – naturligvis i øjenhøjde med børnene, så det bliver en spændende og lærerig oplevelse for alle. Til koncerten møder vi to gråspurve, der elsker vind og blæst og glæder sig til at høre deres første klassiske koncert. Børnene får selv lov til at være med til at lave vindmusik, danse til sprælsk tango og måske kommer der endda et par sange man kender og som man synge med på. Efter koncerten vil det være muligt for de nysgerrige at stille spørgsmål til musikerne og se nærmere på deres instrumenter.
J. P. Rameau – Air Majestueux fra Zoroastre
Sang – Blæsten kan man ikke få at se
C. Saint-Saëns – Svanen fra Dyrenes Karneval
Sang – Papegøjen fra Amerika
J. Gade – Tango Jalousie
J. S. Bach – Air
Akkordeon: Julie Holmegaard Schade
Tværfløjte: Julius Ditlevsen
Til koncerten vil der være puder at sidde på. Efter koncerten vil det være muligt at stille spørgsmål til musikerne og se nærmere på instrumenterne. Børn under 1 år har gratis adgang.
Den Lille Kulturnat er gratis for gæster med billet til Den Lille Kulturnat. Der skal ikke reserveres billet hos Musikhuset. Musikhuset København har arrangeret Den Lille Kulturnat i samarbejde med Genklange med støtte fra Københavns Kommune.
Køb billet