27.10.2021 — 00:00
Den 26.-28. okt. 2021 afholdes DSQ Festival for 15. gang, og festivalen vil i år finde sted i Musikhuset København på Vesterbro. Alle koncerter live-streames desuden på Facebook og Youtube.
Sammen med gæsteensemblet Stockholm Syndrome Ensemble byder vi – Den Danske Strygekvartet – på nyskabende koncertformater, musikalske mesterværker og god gammeldags hygge.
I vores del af verden er Coronapandemien langt om længe ved at slippe sit greb: De fleste er vaccineret, og vi er begyndt at vende tilbage til en hverdag, som ikke længere kredser incidenstal og vaccineudrulning. Men Coronapandemien har haft stor indflydelse på verden, og krusningerne vil række langt ud i fremtiden. En af pandemiens pudsige følger har været en slags videnskabeliggørelse af vores hverdag: Under pandemien har læger og epidemiloger rockstjernerne, og vi har vænnet os til at bevæge os omkring på en rationel og beregnende måde: Vores medmennesker har ikke været sjæle; de har været potentielle vektorer for en virus. Vi har vasket vores hænder, vi har holdt afstand, og de medicinske mundbind er blevet hvermandseje. Det har været godt og nødvendigt, men det har ikke været omkostningsfrit: Det irrationelle, det spontane og det sanselige har været parkeret i over et år, og det er nu på tide at genfinde disse elementer af livet. DSQ Festival 2021 vil tegne denne udvikling. Over tre dage vil festivalen udgøre en bevægelse fra det rationelle, målbare og videnskabelige tilbage til en verden uden sikkerhedsafstand, hvor vi igen kan vælte os i følelsernes vold.
Festivalen indledes med videnskabskoncerten MusicLab, hvor musik og forskning vil blandes i en lykkelig kolbe. Musikerne spiller mens forskerne udfører eksperimenter og visualiseringer af bl.a. hjerte-rytme, svedafgivelse, åndedræt og EEG. Festivalens anden dag drejer sig om mødet mellem det åndelige og det fysiske, idet musikerne fra Stockholm Syndrome Ensemble og Den Danske Strygekvartet sammen med jongløren Jay Gilligan og danseren Marie Bru Eide har sammensat et medrivende og eksperimenterende program. På tredjedagen vil der til festivalens afslutningskoncert blive skruet op for de store følelser bl.a. med tonerne fra Wagners Tristan og Isolde og Mendelsohns Oktet.
1. del, ”En påstået dansesuite”
I. Præludium: Charpentier: Prelude
II. Allemande: Adams: She’s so fine
III. Courante: Adams: Stubble Crochet
IV. Sarabande: Blumenfeld: Sarabande
V. Gavotte: DSQ: Trad.
VI. Gigue I: Charpentier: Gigue Francaise
VII. Gigue II: Adams: Toot Nipple
MEDVIRKENDE:
Marie Bru Eide, danser
Georgia Kapodistria, koreograf
Den Danske Strygekvartet
2. del, ”Perpetuum Mobile”
Arvo Pärt (f. 1935)
”Fratres” for cello og klaver
J. S. Bach(1685-1750)
Fra ”Die Kunst der Fuge” for strygekvartet
Joseph Haydn (1732-1809)
Strygekvartet i D-dur, opus 64 Hob: III:63 (4. sats)
Philip Glass (f. 1937)
Strygekvartet nr. 2, ”Company”
Erkki-Sven Tüür (f. 1959)
”Conversio” for violin og klaver
Benjamin Britten (1913-1976)
Sonate for cello og klaver (2. sats)
Steve Reich (f. 1936)
”Clapping Music”
John Cage (1912-1992)
4:33
MEDVIRKENDE:
Jay Gilligan, jonglør
Stockholm Syndrome Ensemble
Læs mere på dsqfestival.org
_____
En STOR tak for økonomisk støtte af festivalen til:
Augustinus Fonden
William Demant Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Knud Højgaards Fond
Beckett-Fonden
Solistforeningen