Trio Air de Bravoure / Sommerkoncert / Gratis
25.08.2023
— 19:00
Danmarks første kvindelige trompettrio gæster Musikhuset København med en fanfare af musik. Trio Air de Bravoure vil spille Benjamin Brittens Fanfare for St. Edmundsbury fra 1959, hvor hver trompet spiller en solo fanfare fulgt af en ny. Fanfarene er ikke blot adskildte i tonearter men også i stil, indtil den sidste stanza bringe alle tre fanfarer sammen, hvilket først har en kaotisk effekt, indtil de sidste lange toner begynder at glide sammen for at ende i en triumferende finale.
Trio Air de Bravoure byder også på et trompeterende udvalg af Haydn, Mozart, Monteverdi og Brahms med flere.
Trompetisterne Dorthe Zielke, Susanne Vibæk Svanekier og Kristina Schjelde Husum er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Susanne Vibæk Svanekier er den første kvindelige dirigent i det danske forsvar, Kristina Schjelde Husum er specialist i baroktrompet og Dorthe Zielke trompetist i Søværnet, trompetlærer i Tivoli-Garden og på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Koncerten er gratis og foregår på pladsen foran Musikhuset København. Børn og voksne kan sidde på bænkene og nyde koncerten. I tilfælde af regnvejr vil forestillingen blive opført indendørs. Koncerten er del af Musikhusets sommerkoncerter – 6 gratis koncerter fra fredag den 25. august til søndag den 27. august. Augustinus Fonden har generøst støttet sommerkoncerterne.
Køb billet