Om Musikhuset København

Foreningen Musikhuset Københavns vision er at skabe et samlende miljø for den akustiske musik i København på tværs af genrer og generationer og at etablere et levende miljø, som rækker ud mod publikum og fungerer som ramme for den klassiske musiks vækstlag. Foreningen ledes af en medlemsvalgt bestyrelse, som blandt andet har til opgave at skaffe de nødvendige midler til at drive Musikhuset, ansætte husets ledelse og sætte retning for dets generelle drift.

Foreningen Musikhuset København får økonomisk støtte til driften fra Københavns Kommune og en række private fonde og opnår indtjening via billetsalg, barsalg og de administrationsgebyrer, som brugerne betaler for at producere og afvikle arrangementer i huset. Det er Københavns Kommune, som ejer bygningen, og kommunen afholder således en række faste ejendomsudgifter og dækker en del af udgifterne til el, vand og varme.

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2022 sikrede en bred kreds i Borgerrepræsentationen, at Foreningen Musikhuset København via en driftsaftale kan disponere over ejendommen frem til den 31. december 2024. Den 1. januar 2025 påbegyndes en større renovering af ejendommen, som vil indebære, at huset lukkes helt i ca. 18 måneder, inden det kan genåbnes – med hvad der forventningsvis vil være et fuldt program og høj belægning af brugere.

Den daglige drift af huset varetages af nogle få deltidsansatte og timelønnede medarbejdere samt en række frivillige.

Visionen om Musikhuset

Dokumentarfilmeren Jacob Dammas producerede i november 2020 en kortfilm om idéerne bag Musikhuset København.

Vores støtter

Danish String Quartet

Carsten Dahl

Sigurd Barret

KoncertKirken

SNYK

KLANG Festival

Dansk Komponistforening

Danmarks Rigsspillemænd

Esbjerg Ensemble

Livestrings

Njord Biennale

DUEN  Det danske Ungdomsensemble

Trio con Brio

DMF – Dansk Musiker Forbund

Østerbro Koncertforening

Den Danske Klaverduo

Kammerklubben

ATHELAS Sinfonietta

GENKLANGE.DK

Dansk Amatør-Orkesterforbund

Dans Amatørorkester Samvirke

Tanja Zapolski/Den danske klaverduo

Frederik Flach – Jazzkollektivet

Juhl Sørensen A/S

Michala Petri

Nordic String Quartet

Goldschmidts Musikakademi

Theatre of Voices

Moderne Mandage

Messiaen Quartet Copenahagen

GRAND NORDIC Festival

Ensemble Midtvest

Jørgen Teller Sparkling Sound Festival

Den Danske Sinfonietta

Kammerkoret Camerata

Halvcirkel

Vokalensemblet Musica Ficta

Danske Ensembler Orkestre og Operainstitutioner (DEOO)

Concerto Copenhagen

Danmarks Underholdningsorkester

Operettekompagniet

Kulturtårnet

ARS NOVA Copenhagen

Danske skønlitterære Forfattere

Martin von Haller Grønbæk rådgiver, Creative Commons Danmark

Udsagn om projektet

”Alle Tiders Musikhus” vil på en gang samle og sprede, idet der indadtil i huset dagligt vil være et levende miljø af foreninger/organisationer, der samles indenfor den akustiske, klassiske musik. På samme tid vil huset være et stærkt udadvendt og synligt forum med koncertaktiviteter og alle slags arrangementer, der profilerer og synliggør den klassiske musik i København.

Erich Bach, fhv. bestyrelsesformand SNYK

Bjarke Svendsen, fhv. leder SNYK

”Dansk Amatørorkester Samvirke (DAOS) støtter dette projekt meget varmt. Som udøvende amatørmusikere er vi tillige et aktivt lyttende publikum, og vi ser frem til at få et levende hus som ramme om den levende musik. Det bliver en berigelse, ikke bare for København, men for hele det danske musikliv.

Dina Gelfer-Jørgensen – formand for DAOS

Det er en fremragende idé med et nyt musikhus i KBH. Der er brug for et sted hvor klangen i rummet længes efter begavede musikere og hvor nærværet bibeholdes. Et sted hvor der udforskes nye retninger i kunsten og hvor der opstår nødvendige samarbejder på tværs.

Carsten Dahl, pianist

“Det er et fremragende og nødvendigt initiativ til gavn for kulturlivet i vores dejlige by.”

Henrik Goldschmidt, oboist

“Et Musikhuset København har, i de rette hænder og med de rette betingelser, potentialet til at kunne udvikle sig til en dynamo i hovedstadens musikliv. Det vil være en fantastisk investering i at fastholde, inspirere og udvikle byens utroligt rige musikalske talentmasse – til uvurderlig gavn for byen, dens borgere i alle aldre, dens omdømme og dens kulturøkonomi.”

Jens Rossel, konsulent, initiativtager til “Moderne Mandage”

SDM, Sammenslutningen af Danske Musikforeninger, støtter varmt projektet ”Musikhuset København”. SDM har 35 musikforeninger som medlemmer fordelt over hele landet, og vi glæder os over det øgede fokus på kammermusik, danske musikere og  ensembler, som en realisering af dette “musiklivets projekt” vil betyde.

“Det er et fantastisk initiativ. Og København mangler i den grad et samlingssted for den klassiske musik udenfor de etablerede institutioner. Hvor kammemusikken kan blomstre og mennesker mødes”

Christina Åstrand, violinist, og Per Salo, pianist.

“Jeg skriver under, fordi vi skal bevare kulturarven i København til kulturelle formål til glæde og mangfoldiggørelse for alle.”

Anne Hommel, producent

“Det er et super projekt, på den helt rigtige adresse.”

Theis Reinvang

“Jeg støtter kunst, musik og kultur. Det er noget af det vigtigeste i samfundet.”

Jacob Frederiksen

“Når klimabæltet skal strammes, er det kulturen der vil og skal samle os. Alle steder der styrker udøvende kunstnere er essentielle!”

Lise Christensen

“Fantastisk projekt, der både kan udfylde et gabende tomrum, skabe en platform hidtil vanskelige samarbejdsmuligheder i det Københavnske musikliv og samtidig bevare unikke bygninger til gavn og glæde for mange mennesker på smukkeste vis.”

Bo Skjold Christensen

Bygningen er ideel – er placeret ideelt. En smuk, historisk bygning midt i et sprudlende bymiljø – Stenkast fra Hovedbanegården og Kødbyen – omringet af liv og caféer. Det kan simpelthen ikke ligge bedre, og der vil give skønne muligheder for samarbejder og møder mellem den gamle og den nye musik – mellem publikum og kunstnere. Huset vil kunne løfte det utroligt frodige og talentfulde musikmiljø, som i øjeblikket lever lidt for skjult i forhold til det potentiale det har.

Jeg – og Dansk Komponistforening – kan kun på varmeste bakke op om og anbefale, at den drøm, der ligger bag projektet, bliver til virkelighed.

Bent Sørensen, komponist, formand for Dansk Komponistforening

Her står vi så overfor muligheden for med ét slag at eliminere problemerne både med prøvelokale og med at finde egnede og betalbare steder at bo under samme tag med andre i branchen – nemlig et musikhus i det gamle Bymuseum!

Concerto Copenhagen støtter helhjertet op om bestræbelserne på at etablere Musikhuset København som skitseret af gruppen bag initiativet, og vi mener det må være en ren vindersag for Københavns Kommune at samarbejde om dette.

Concerto Copenhagen

På vegne af interesseorganisationen Danske skønlitterære Forfattere vil jeg hermed gerne udtrykke vores varmeste støtte til at Musikhuset København etableres i det gamle bymuseums bygning på Vesterbrogade.

Peter Adolphsen, formand for DsF

Jeg kan kun bakke op om ideen om et levende musikhus for akustisk musik i det gamle bymuseum på Vesterbro. Et skønt hus hvor der kan skabes et aktivt og levende miljø til glæde og gavn for alle byens borgere og hele det store, rige musikliv i København og Danmark.

Jeg er ikke i tvivl om, at et levende musikhus kan blive et samlingspunkt for Københavns musikinteresserede borgere, musikere, kunstnere, musikinstitutioner og kulturentreprenører. Et hus hvor en musikalsk mangfoldighed kan styrke og løfte det Københavnske musikliv.

Søren Bojer Nielsen
Fondsrådgiver, Formand for Copenhagen Opera Festival og Det Danske Suzuki Institut.

“Fordi der i den grad mangler et samlende musikhus af den størrelse og musikalske mangfoldighed i Kbh og fordi dette his egner sig perfekt til formålet pga dets beliggenhed og størrelse.”

Adam Simonsen, klarinettist

Ofte stillede spørgsmål

Hvad kan Musikhuset tilbyde?

Musikhuset København har tre sale – Festsalen (til 150 personer), Havesalen (til 60 personer), og Black Box (til 50 personer), som anvendes til koncerter og prøver. (Kapaciteten i salene forventes forøget, når huset i de kommende år bliver renoveret). Desuden rummer huset en række lokaler, som kan anvendes til mindre udstillinger, møder og workshops, og et foyérareal med bar/café-opstilling. Sidebygningen rummer kontor- og produktionsfaciliteter for Musikhusets administration og for bl.a. KLANG Festivalen, Athelas Ensemble, Art Music Denmark og VÆKST-projektet.

I salene præsenteres koncerter for børn og voksne i et bredt spekter fra børneopera til internationale navne inden for den klassiske kammermusik. Det er vores ønske, at genrebredden set over sæsonen skal være stor – fra Bach til Hans Abrahamsen, fra gammelt til nyt, fra klassisk til spillemandsmusik, fra vokalmusik til etnisk musik, fra jazz til avantgarde. Vigtigt er det, at musikken i sit udspring er akustisk baseret, da det er dét, salenes er bedst egnet til.

Musikhuset samarbejder gerne med arrangører, som ønsker at benytte vores faciliteter til deres arrangementer – og tilrettelægger selv en række koncerter, festival-forløb og workshops.

Hvem står bag projektet?

Det gør Foreningen Musikhuset København. Foreningen har ca. 200 medlemmer (2022), som repræsenterer musiklivet, arrangører, andre brugere og publikum. Alle kan melde sig ind i foreningen og således deltage i den årlige generalforsamling og forskellige medlemsaktiviteter.

Hvem skal bruge husets kontorfaciliteter?

Der kan etableres mange kontorpladser i Musikhuset København, når Musikhuset er renoveret. Det er intentionen at samle en lang række musikalske institutioner under samme tag, for derved at fremme musikalske samarbejder, udveksle idéer og erfaringer, fremme samhørigheden, servicere de professionelle og pleje vækstlaget.  Vi er overbeviste om, at Musikhuset kan hjælpe med til, at musiklivet i København blomstrer i takt med, at bygningen bliver et udviklingscenter, hvor musiklivets aktører arbejder sammen, og publikum kan møde den akustiske musik i al sin mangfoldighed.

Hvem er vi?

Bestyrelsen for Foreningen Musikhuset København:

Jesper Lützhøft, formand

Charlotte Aller, næstformand

Jeanne von Haller Grønbæk, kasserer

Maria Badstue

Katrine Ganer Skaug

Allan Xenius Grige

Ivan Rod

Suppleant: Steen Skole

Revisor: Jan Poul Crilles Tønnesen fra Grant Thornton

Særlig tak til